
Hvem er PRAL
Eksklusive smykker fra Tåsinge
PRAL er en lille, eksklusiv smykkevirksomhed på Tåsinge, hvor langt størstedelen af smykkerne håndlaves med stor fokus på detaljer, unikke ferskvandsperler og halvædelsten. Jeg laver ikke faste kollektioner, men designer løbende smykker ud fra inspiration og kunders ønsker.

To universer
To universer - samme æstetik og fokus på detaljer
Hos PRAL skabes smykkerne i to forskellige universer, som begge udspringer af passion for ædelmetaller, fine detaljer og unikke udtryk:
PRAL DELUXE er den mest eksklusive og største serie af håndlavede smykker - designet og fremstillet på Sydfyn i små oplag med fokus på detaljen, materialerne og det personlige udtryk. Hvert smykke er skabt i hånden og bærer præg af det individuelle håndværk bag. Der kan forekomme små variationer i udtryk, form og farve.
1-3 stk. på lager af gangen.
PRAL STUDIO er en eksklusiv lidt mindre serie, hvor smykkerne hovedsageligt er designet i Danmark og produceret i samarbejde med betroede partnere. Her er det stadig vigtigt, at der ikke masse-produceres.
1-10 stk. på lager af gangen.

Made to order
Lille produktion
Jeg producerer kun få eksemplarer af hvert smykke (typisk 1–5 stk.) for at undgå overproduktion og store lagre. De fleste smykker laves made to order, altså først når du bestiller – det sikrer mindst muligt spild og gør hvert smykke mere personligt.
Efterhånden som smykkerne sælger, laves nye af de pågældende smykker i det omfang, jeg kan skaffe smykkedelene ved mine forhandlere.
Smykkeæsker og poser er produceret i Danmark, FSC-mærkede og eco-friendly.

Ædelmetalkontrollen
Ædelmetaller og kvalitet
PRALs smykker er lavet af ægte ædelmetaller, som giver smykket en højere værdi:
- Sterling sølv (925): Klassisk, allergivenligt og tidløst.
- 18k forgyldt sterling sølv: Luksuriøs glød med ægte 18k guld.
- Rhodium belagt sølv: Ekstra holdbart og modstandsdygtigt overfor misfarvning.
PRAL er registreret ved Ædelmetalkontrollen, hvilket garanterer, at mine smykker ikke laves i billigere alternativer som fx messing eller stål.
Ved at vælge PRAL støtter du en lille dansk virksomhed, der brænder for håndværk, kvalitet og en mere ansvarlig produktion.

Et smykke med dit navn?
Hos PRAL har mange smykker fået navn efter dem, der har inspireret designet, fået det lavet som noget særligt, eller har været med i udviklingen. Det betyder, at det i nogle tilfælde er muligt at få et smykke opkaldt efter sig, hvis et design er inspireret af dig og bliver en fast del af kollektionen. Det er ikke noget, man kan bestille – det opstår i mødet, i idéerne og i den fælles begejstring. Så kom endelig med ideer, hvis du kunne tænke dig at PRALE med, at du har inspireret et smykkedesign.